KAPITEL 1 Indledende tanker om mod Denne bog er skrevet til dig, som ønsker inspiration til dit lederskab og perspektiver på mod i ledelse. Det er min ambition med bogen, at du – ved læsning af bogens forskellige teoretiske og erfaringsmæssige perspektiver på mod i ledelse – får nye idéer, tør gå nye veje og bliver en endnu dygtigere leder til glæde for din organisation, dine kolleger og dig selv. Ingen har patent på hverken begrebet ledelse eller mod i ledelse. Denne bog advokerer da heller ikke for en bestemt ledelsesposition, men den kommer med forskellige bud på, hvordan mod i ledelse kan opfattes, hvilket jeg håber, at du vil lade dig inspirere af. Det er mit ønske, at du samtidig vil være med til at anvende og udvikle begrebet mod i ledelse og inspirere andre til det samme ude i de danske organisationer. Bogens formål Formålet med at skrive denne bog har ikke været at give ledere specifikke værktøjer til at kunne optimere organisationens bundlinjetal, skabe mere lykke blandt medarbejderne eller lægge op til væsentlige ændringer i de ledelsestilgange, der allerede hersker i danske organisationer. I stedet er den skrevet ud fra et beskedent håb om, 17
Download PDF file