Indledning Når nye studerende bliver spurgt om, hvad der har fået dem til at vælge netop denne uddannelse, er svaret ofte, at de ønsker „at gøre en for- skel“. Socialrådgivere gør noget; de handler og skaber positive foran- dringer sammen med børn, unge og voksne. Det vil sige mennesker, som i en kortere eller længere periode er udsat for belastende omstæn- digheder, der betyder, at de har behov for en social indsats. De har brug for hjælp til at håndtere for eksempel ledighed, sygdom, tab og sorg, uhensigtsmæssige adfærdsmønstre eller andre omstændigheder, der har en negativ påvirkning på trivsel og velfærd. Socialt arbejde skal altså forebygge og løse sociale problemer og skabe sociale forandringer for det enkelte menneske og for samfundet. Et centralt kendetegn ved socialrådgiveruddannelsen er dens praksis- orientering, for som profession skal socialrådgivere bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koor- dinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstalt- ningsområdet og/eller i privat regi (Undervisningsministeriet, 2011, s. 1). Handlingsdimensionen i det sociale arbejde bør imidlertid hvile på viden og indsigt – ellers bliver handlingerne tilfældige og vil med stor sandsynlighed ikke have de tilsigtede virkninger (Guldager, 2015, s. 27-28). Hvis man skal løse sociale problemer, må man således ikke blot se, hvordan de kommer til udtryk, men også forstå og forklare, hvorfor de opstår (Nissen & Harder, 2015, s. 62). Her er det vigtigt, at socialrådgiverne kan undersøge og skabe viden om problemstillinger i menneskers livssituation for at vurdere, hvad der er behov for, samt at kunne handle på det. Undersøgelsesarbejdet er således en afgørende og integreret del af socialt arbejde og en af forudsætningerne for at skabe positive forandringer. 14 Problembaserede undersøgelser
Download PDF file