KAPITEL 1 Sociologien som disciplin og problemfelt Anders Blok og Carsten Bagge Laustsen I daglig tale forstås sociologi som studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i dem. Som sådan er sociologi én af de samfundsvidenskabelige discipliner, der ligesom økonomi og antropologi opstod i kølvandet på det moderne industrisamfunds udbredelse i 1800-tallet. Ordet “sociologi” tilskrives her gerne den franske tænker Auguste Comte, som tillige regnes for en af den videnskabelige positivismes grundlæggere. Det er afledt og sammensat af det latinske socius, der betyder ven eller allieret, og det græske -logi, der betyder studiet af eller den fornuftige lære om. Sociologi er altså, i al almindelighed, læren om menneskers både freds- og konfliktfyldte liv sammen. Det sociale som problem For Comte betød den industrielle fase i menneskehedens historie blandt andet, at tidligere epokers teologiske og metafysiske forestillinger nu skulle erstattes af videnskabelig indsigt i årsager og virkninger. Således også på det sociale domæne. Nok havde filosoffer, jurister og politiske tænkere lige siden det antikke Grækenland fremsat et væld af tanker om den rette organisering af samfundet. Men opmuntret af den samtidige udvikling af den administrative statistik mente Comte, at tiden nu var kommet til at afdække det sociales lovmæssigheder og dermed bane vej for en art “social fysik”. Den nyoprettede disciplin sociologi skulle på denne vis indtage sin plads øverst i et erkendelsens og videnskabernes hierarki, hvor menneskets fornuft for alvor ville tage styringen med samfundets behov og udvikling. I dag fremstår Comtes ideer lettere luftige og megalomane på sociologiens vegne. Man må her huske på, at Comtes tanker selv udgør ét led i den markante idémæssige overgang, som det moderne industrisamfunds fremvækst udgør. I 16 S O C I O L O G I E N S P R O B L E M E R
Download PDF file